Fyn skal blomstre med frugt igen

For tiden er danske frugt- og bæravlere hårdt pressede - administrative byrder, høj løn til arbejdskraft og manglende efterspørgsel på dansk frugt gør det til en hård branche. Tilmed er mange avlere godt oppe i årene, og vi risikerer, at mange plantager vil lukke i stedet for at blive solgt videre til næste generation.

Fyn har været Danmarks frugthave, og det ønsker Alternativet fortsat skal være tilfældet. Faktisk drømmer vi om endnu mere fynsk produktion af frugt, bær og andre plantebaserede fødevarer – og på den lange bane helst biodynamisk.

Et skridt på vejen er at fjerne momsen på frugt og grønt - det vil være markant bedre for folkesundheden end billigere chokolade og gavnligt for et fynsk erhverv. Et andet skridt kunne være samarbejde mellem plantager/frugtavlere og skoler, så børn bliver introduceret til den verden.