KV17 gav ikke mandater til Å i Assens
KV17Ved valget til kommunalbestyrelsen i Assens 21/11-2017 fik Alternativet 1,6% af stemmerne, og det var ikke nok til et mandat. Søren Steen Andersen fortsætter som borgmester efter et meget imponerende valg. Vi ønsker Søren tillykke med den klare sejr og glæder os især over, at borgmesteren fra begyndelsen lægger op til et bredere samarbejde, end vi har set det sidste års tid. Der er ingen tvivl om, at skolesagen har domineret valget fuldstændigt, og det har derfor været lidt "op ad bakke", at stå helt uden for.
Men Alternativet er ikke kun et politisk parti. Det er også en bevægelse. Foreningen har haft meget travlt med forberedelse til KV17. Men nu er der plads til at fokusere på bevægelsens aktivisme. Bevægelsen skal nok gøre Assens Kommune grønnere og mere bæredygtig uden et mandat i kommunalbestyrelsen.