Udflugt på skinnecykler med besøg af MF Christina Olumeko
Vi mødes 12/8-2023 ved 13-tiden i Tommerup (det passer med tog fra Odense 12.58 og fra Fredericia 13.08, der er også p-pladser til bil/cykel). Herefter fordeler vi cykler og begynder at køre mod Nårup/Glamsbjerg. Der kan være 4-5 pr. cykel, og der er plads til tasker/bagage. Den forreste skinnecykel får sat en hjemmelavet “tog-front” på, da turen - udover at være en hyggelig udflugt - har til formål at sætte fokus på muligheden for en genåbning af Assensbanen med moderne tog, som bliver et tema for os til kommunalvalget.
Undervejs holder vi en pause ved Galaksen i Nårup, hvor der er forfriskninger og tid til dialog med Christina. Vi sigter efter at være tilbage efter ca. 3½ time (det passer med tog mod Odense 17.09 og mod Fredericia 16.57)
Link til skinnecykler: https://www.lilleskov.dk/skinnecykling.html
Tilmelding er nødvendig af hensyn til leje af det rigtige antal skinnecykler.