Rehabilitering
Når en borger har modtaget en behandling, der har medført nedsættelse af funktionsevnen, skal borgeren tilbydes rehabilitering for at genvinde mest mulig af sin funktion. For de mest livstruende sygdommes vedkommende, kan man påstå, at behandlingen ikke er så meget værd, hvis rehabiliteringen ikke giver funktioner tilbage.
Det er kommunernes ansvar, at rehabilitere borgere, der ikke kræver en højt specialisceret indsats. Assens Kommune vedtog i 2017 en ny handikappolitik, hvor den sætter sig som mål, at øge indsatsen inden for rehabilitering.
Dette projekt skal give kommunens rehabiliterende indsats et servicetjek, for at sikre, at den er så god, som muligt. Det skal gøres ved at holde den op imod lovens krav, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, faglige organisationers anbefalinger, videnskabelig dokumentation og kommunens eget ønske om at øge fokus på rehabilitering.