Kandidater

Michael Plauborg

Michael Plauborg  03.jpgJeg bor med min hustru, Pernille, og vores fælles søn Oliver, i Bæring mellem Barløse og Salbrovad.

Jeg er 47 og er på 9. år ansat som lokomotivfører ved DSB i Odense.

Jeg har været aktiv i Alternativet i ca. 2 ½ år og har været med til at oprette lokalafdelingen her i Assens. Jeg mener, at det er vigtigt med inddragelse således, at borgerne føler, de er en del af et hele og ikke blot brikker i et system.

Jeg har et bredt spektrum af politiske interesser. Generelt fanger det min interesse, når et område rummer muligheder for udvikling til det bedre for kommunen og dens borgere, og sådanne udviklingsmuligheder får jeg øje på masser af i Assens Kommune. Det gælder både miljømæssigt, socialt og økonomisk!


Henrik Tegtmeier

Henrik Storm Tegtmeier  01.jpgJeg er 44 år, lærer, og arbejder på CSV (Center for Special-undervisning for Voksne). Jeg bor i Flemløse med min kæreste og et varierende antal husdyr og kæledyr.

Jeg har altid været politisk aktiv. Siden 2015 i Alternativet, hvor jeg har fundet et parti og en bevægelse, som vil gøre op med fastlåsheden i det politiske landskab.

Især principperne om en bæredygtig forandring og en ændring af den politiske kultur appellerer til mig.

Jeg er også optaget af borgerinddragelse. Assens bør indføre mulighed for borgerdrevne forslag, altså forslag fra borgere, der går direkte til debat i byrådet.

Kort sagt: En grønnere og mere åben Assens Kommune.