Erhverv & turisme

Indledning

Erhverv

Generelt ønsker Alternativet Assens, at erhvervslivet går nye veje. Vores forslag er fordelt på forskellige sektorer, men overordnet er temaet nytænkning og forandring. Vi mener, at vi primært skal satse på det vi er gode til, nemlig produktion af fødevarer, blot på en anden måde. Derudover mener vi ikke, at vi skal stirre os blinde på motorvejen, som det evigt saliggørende for erhvervet. Fysisk infrastruktur er vigtig for industriel produktion, men i service- og videnssamfundet er den digitale infrastruktur vigtigst. Kommunen skal lade entreprenører om at sælge byggegrunde, og koncentrere sig om at gøre sig attraktiv for vidensvirksomheder.

Dansk Industri opgør hvert år erhvervsvenligheden i landets kommuner, og der viser Assens[1], trods en fremgang på 16 pladser, middelmådighed, og på flere punkter er scoren væsentlig lavere end sidste år. Det gælder blandt andet på områderne: Rammevilkår, afgifter og gebyrer, planlægning og ikke mindst velfærdsservice. Der er plads til forbedring, og vi mener, at man i den forbedring skal favorisere de bæredygtige virksomheder.

Christiansborg er for tiden meget opsat på at fordele offentlige arbejdspladser over hele landet. Det bør Assens Kommune udnytte til at tiltrække arbejdspladser, f.eks. en national uddannelse.

Fællesskabsbaserede virksomheder

Virksomheder kan sammensættes af folk fra nær og fjern og en investor fra London, eller den kan skabes af lokale hænder, hoveder og penge, der i et interessefællesskab skaber deres egen drøm. Alternativet mener, at fællesskabsbaserede virksomheder á la andelsbevægelsens er langt de bedste, dels fordi der er et stærkt socialt element i fællesskabet, og dels fordi lokale penge arbejder lokalt. Fællesskabsvirksomheder skaber lokalt sammenhold, og er mere robuste end almindelige virksomheder, fordi når man selv ”har hånden på kogepladen”, er man klar til at yde en ekstra indsats for at få det til at fungere. Når man samtidig er sammen i andre fællesskaber (fodboldklubben, skolebestyrelsen, øl-brygger-klubben, foreningen Norden, Danmarks Naturfredningsforening, Alternativet Assens osv.), er man endnu mere tilbøjelig til at styrke virksomheden. Fællesskab giver plus til den sociale bundlinje, og virksomheder giver plus til den økonomiske bundlinje.

Assens Kommune bør støtte udviklingen af fællesskabsbaserede virksomheder.

Havn

I 2015 vedtog byrådet er udviklingsplan[2] for hele havneområdet i Assens. Planen er grundig, og er blandt andet lavet på baggrund af et dialogmøde og talrige høringssvar. Planen bør ligge til grund for alle kommunens indsatser på havneområdet, efter havnen kommer på rent kommunale hænder nytåret 2017/18.

Turisme

Turisme er et stort aktiv for kommunen, men kan blive et meget større ved at tænke nyt og bredt. Det er rigtigt med lystfisker-indsatsen på Helnæs. Men vi skal have lignende initiativer på andre specifikke områder, til f.eks. cykelturister, klatreturister, vandreturister, orienteringsløbsturister, kulturturister, ølturister, IT-turister osv. Og så naturligvis de traditionelle campister og lystsejlere. Jo flere forskellige områder, vi er attraktive på, desto større mangfoldighed er der blandt turisterne, og desto mere attraktiv er kommunen i øvrigt også for tilflyttere.

Flytning motiveres primært af boligmuligheder og kommunens profil[3], har Center for Fremtidsforskning konkluderet. På disse linjer er emnet turisme, og de tilbud vi har til indenlandske turister, er i allerhøjeste grad med til at tegne kommunens profil. Ved at have et meget varieret udbud af turistaktiviteter, skaber vi en profil af en kommune, der giver muligheder til alle borgere. Og ved at adressere en mangfoldighed af turisttyper, udbredes fortællingen om kommunens profil i en mangfoldighed af sociale netværk.

Det er vigtigere med bredden i tilbud til turister end med attraktionernes niveau. Vi behøver ikke, at få Tour d’France til Assens. Det er nok, at det er et godt sted at cykle. Vi behøver ikke Grand Canyon. Det er nok, at lave klatrevæg på DLG-siloen. Vi behøver ikke, at lave et nyt Louisiana. Det er nok med bred kultur over det hele.

Overskrifterne for forslagene i dette udspil er:

• Testkommune for hampdyrkning
• Teknologivirksomheder
• Kontorhoteller
• DLG-siloen som kunstværk
• Aktivering af Kogehusmolen
• Søbad
• Lokal fødevareproduktion
• Skinnecykler
• Havne-bus i sommermånederne
• Klatrevæg + udsigtspunkt på DLG-siloen

Testkommune for hampdyrkning

Hamp en af de mest alsidige og bæredygtige planter, der kan dyrkes i landbruget. Det er den, der kan ryges, men den kan også anvendes som foder til dyr[4], tekstiler[5], papir, fyld i beton (hempcrete[6]), mad til mennesker og meget andet. F. eks. medicin. Patienter mener, at olie fra hamp har en smertelindrende og beroligende effekt, hvorfor folketinget har vedtaget en testperiode for hampdyrkning. Endelig vokser hampplanten hurtigt og kan blive 2,5m høj, så den er perfekt, hvis man vil producere biomasse til biobrændsel[7] (f.eks. brændselspiller).

Der er i Colorado, USA, hvor brug af hamp er blevet legaliseret, primært positive erfaringer, og det har givet pote økonomisk[8].

Det fremstår efterhånden ret klart, at kriminaliseringen af denne plante før eller siden vil forsvinde på verdensplan, så spørgsmålet er, om Danmark skal være et af foregangslandene, eller om vi skal halte bagefter, og dermed gå glip af de muligheder som en legalisering vil give?

Vi bør reagere på denne udvikling og udnytte den velvilje og fokus, der ligger til grund for den 4–årige testperiode for dyrkning af hamp til medicinsk brug, til at Assens bliver testkommune for dyrkning af hamp og udvikling af relaterede produkter.

Med rod i den store tradition for landbrug i kommunen, er der basis for at opbygge en solid industri omkring hampens mange anvendelsesmuligheder.

Man skal dog ikke stirre sig blind på den forsøgsordning, der er vedtaget. Den er meget begrænset. Men den er et tegn på, at udviklingen er ved at vende, og holdningen til hamp skifter, så forbrugere gerne vil have hamp-produkter. Vi kan ride forrest på bølgen. Det er med andre ord rettidig omhu, at blive dygtigere og hurtigere til de her discipliner end andre.

Alternativet Assens foreslår, at Assens Kommune arbejder på at blive testkommune for dyrkning af hamp til medicinsk brug, og etablerer et videnscenter til indsamling af viden og erfaringer med dyrkning af, og produktion med hamp.

Der er ganske få teknologivirksomheder, altså virksomheder der designer eller producerer højteknologi, i Assens Kommune. Sådanne virksomheder er attraktive at tiltrække eller dyrke, for dels forbedrer de kommunens profil – hiver os ud af Udkantsdanmark - , og dels tiltrækker de nogle højindtægts-grupper.

Assens Kommune kan facilitere teknologivirksomheder ved at sikre solidt bredbånd overalt, og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det sidste gøres ved at give tilbud, der er særligt attraktive for den målgruppe. F.eks. kulturtilbud, muligheder for børn og unge, muligheder for at udfolde sin kreativitet (som vores forslag om et åbent værksted andetsteds), tilbud der fokuserer på personlig vedligeholdelse og udvikling (som idrætsudfoldelse, aften- og højskoler, meditation med biofeedback, fællesskaber osv.), og så naturligvis vise, at kommunen tager videnskaben alvorligt, f.eks. ved at udbrede økologi når vi har en miljøkrise.

Odense har sin klynge af robotvirksomheder, Helsingør har sin klynge af PTFE (Teflon)-virksomheder, Esbjerg har sine offshore-virksomheder osv. Hvad er Assens kendt for, at være gode til?

Et teknologisk område, der ”mangler” en klynge, er velfærdsteknologi. Der er sådan set ikke nogen steder i verden, der har en koncentration af virksomheder indenfor højteteknologisk velfærdsteknologi. Helsingørs PTFE-eventyr er et godt eksempel. De producerer alle sammen stort set det samme, og til hele verden. Virksomhederne blev etableret i 70’erne som et spin-off af plastingeniør-uddannelsen på Helsingør Teknikum. Vi har ikke en ingeniørhøjskole (som et teknikum hedder i dag), men vi er nabo til SDU, der, som noget nyt, uddanner civilingeniører i velfærdsteknologi. Kommunen har allerede et borgerdrevet initiativ omkring samarbejde med SDU under opsejling, men Assens Kommune kan vælge at gøre sig særligt attraktiv for velfærdsteknologiske virksomheder, og dermed være det oplagte sted at slå sig ned. Som kommune handler det nok primært om at signalere interesse, at der er gode muligheder for at teste teknologi, afdække uindfriede behov hos borgere, afdække det sundhedsfaglige personales ønsker til hjælp, der enten kan forbedre deres arbejdsmiljø, effektivisere eller forbedre tilbuddet til borgeren og sørge for nem adgang til den sundhedsfaglige viden, som teknologinørder mangler. 

Alternativet Assens foreslår, at Assens Kommune arbejder målrettet med at opbygge en klynge af virksomheder, der udvikler velfærdsteknologi.

Et kontorhotel er et sted, hvor små (eller enkeltmands-) virksomheder billigt kan leje et kontor, og så dele reception, kantine, mødelokale og måske IT med andre små virksomheder. Det er ideelt for iværksættere, der begynder med dem selv, og først senere vokser, så de får brug for deres eget domicil. Det er også en kærkommen mulighed for designere, arkitekter, ingeniører eller andre, der arbejder som konsulenter og ofte er ude hos kunder. Foruden at tilbyde fysiske faciliteter skaber sådan et kontorhotel et fællesskab som dels har social betydning, og dels giver medlemmerne et netværk de kan trække på senere.

Assens Kommune er fattig på kontorhoteller. Der er ”Biz’ House” og Tommerup Erhvervspark, men for det første er ingen i centrum af kommunen, så de bidrager til at fastholde kommunens inhomogenitet, og for det andet er TEP privat ejet, så det drives sandsynligvis som en forretning, der skal give overskud.

Alternativet Assens foreslår, at Assens Kommune etablerer et eller flere kontorhoteller – det første i Glamsbjerg.

At placere det første i Glamsbjerg skal være med til at modvirke tankeflugten (til Tommerup eller i værste fald ud af kommunen). Bedst vil det være, hvis Det Blå Gymnasium huser kontorhotellet. Det vil skabe bro mellem uddannelse og iværksætteri og iværksættere vil også have gavn af interaktionen med de unge.

Som DLG’s silo ser ud i dag, grå og kedelig, er den ikke noget, der pryder den gamle købstad. Men hvis den nu blev brugt som lærred for en lokal kunstner, kunne den blive en del af byens ansigt udadtil, som vi faktisk kunne være stolte af.

Det ville klæde DLG at udsmykke den helt af sig selv, men ellers må kommunen forsøge at lave en aftale med DLG. Udsmykningen kan umuligt genere siloens funktion eller DLG’s arbejde i øvrigt, så det må alene være et spørgsmål om vilje og økonomi. Det er DLG’s silo og image, men i kommunens interesse, så måske kunne investeringen deles 50/50?

Alternativet Assens foreslår, at kommunen indgår aftale med DLG om udsmykning af siloen.

Kogehusmolen er i dag en inaktiv plads på et centralt punkt i Assens. Kogehusmolen ligger for enden af hovedgaden, og ville være det naturlige mødested, start og slutpunkt for en turisttur i byen, hvis det ikke var fordi den ikke ligger på ruten mellem byen og campingplads/marina. Man kommer kun ned på Kogehusmolen, hvis man af en eller anden grund vil tæt på statuen af Willemoes. Kogehusmolen skal aktiveres, så den bliver udnyttet som knudepunkt (sammen med området omkring Willemoesgade). Hovedgadens trafik af gående skal trækkes helt ned til havnen. Første skridt er, at placere havnebussens ene stoppested ved Kogehusmolen. Næste skridt er, at gøre molen til et opholdssted med skygge og siddepladser, dvs. træer og bænke. Der skal måske laves en afsætnings-/opsamlingsplads, og man kunne måske finde noget lidt mere stemningsgivende belysning. I det hele taget bør Kogehusmolen gøres til et aktiv i byen og omfattes af den planlagte fornyelse af området omkring Willemoesgade.

Alternativet Assens foreslår, at Kogehusmolen nytænkes, så den bliver en aktiv del af byen.

Som et led i at udvikle byen, finder vi det selvfølgeligt at støtte et borgerdrevet initiativ, som etableringen af Assens Søbad. Der er i den grad brug for et friskt pust til købstaden, og selvom søbadet er en stor investering, vil det højne byens tiltrækningskraft på potentielle tilflyttere, forbedre byens profil – selvom byens besøgende ikke primært kommer for søbadets skyld, er badet med til at fortælle historien om en by der rykker i stedet for at stagnere.

Der er også den faktor, at der ikke engang er en svømmehal i Assens. Det er billigt sluppet med 10mio. til et søbad. En skrabet svømmehal kan bygges for 30-40mio., men koster nemt det dobbelte, hvis den skal huse en svømmeklub med et ordentligt niveau.

Hvad er egentlig en bedre kommunal investering end investeringen i bedre kvalitet af borgernes liv?

Alternativet Assens støtter foreningens forslag til et søbad nord for havnen, dog i en udformning uden sheltere.

Så kan vi vente et par år med svømmehallen.

Hvis fødevarer produceres lokalt, skal de fragtes kortere, hvilket betyder, at der trækkes mindre på den grønne bundlinje. Hvis forbrugere køber lokalt producerede varer. Bliver pengene i kommunen, og der trækkes også mindre på den økonomiske bundlinje.

Det gælder naturligvis alle varer, men Assens har – qua sin megen landbrug – en særlig forudsætning for at udvikle fødevareområdet. Vi har bryggeri, frugtavl, gartnerier, kødproduktion og planteavl. Vi mangler særligt forarbejdningsvirksomheder.

Assens Kommune skal støtte udviklingen af virksomheder, der arbejder med lokal fødevareproduktion. Det kan nemt blive konkurrenceforvridende, men man kan jo nøjes med at fortælle borgerne hvilke varer, der er lokalt producerede. Borgerne ved, at 26,10% går til børnehaver, veje, kultur, skolevæsen, ældrepleje osv. i deres egen kommune. Kommunens erhvervsforvaltning kan indstifte en mærkningsordning til lokale producenter. Måske suppleret med en portal, der gør det nemt at finde lokale producenter – ikke kun af fødevarer.

Alternativet Assens foreslår en mærkningsordning for lokalt producerede varer, og en portal med lokale producenter.

Skinnecyklerne bør nytænkes (og males). Selvom det fysiske er en stor del af oplevelsen, ville flere få muligheden, hvis nogle af dem havde en lille hjælpemotor. De er nærmest forbeholdt familier med mindst én mand, der ikke er for gammel eller besværet. Måske kan oplevelsen udvikles – måske skal man finde poster undervejs – vurdere afstanden til et kirketårn – tage et billede af Ebberup Kro? Måske skal man ved starten kunne bestille frokost, mellemmåltider og aftensmad langs ruten? Måske skal man have en hastighedsmåler om bord, eller så simpelt som et eller andet der registrerer hvornår man er ved nogle kontrolpunkter? Så udvides oplevelsen med et konkurrenceelement, og måske kan man endda følge med på en hiscore, så man bliver nødt til at prøve år efter år for at holde eller forbedre sin position? Måske skal der i højsæsonen for cykel-tours laves et event, Tour d’Assens, hvor holdene dyster i hastighed på skinnecykler? Der er ikke den rutsjebane med respekt for sig selv, i nogen forlystelsespark, der ikke, som mersalg, tilbyder et foto fra et særligt højdepunkt på turen. Det princip må kunne overføres til skinnecyklerne?

Alternativet Assens foreslår, at skinnecyklerne nytænkes – oplevelsen udvikles.

Selv hvis kommunens plan (fra 2015) for et smukkere bindeled mellem marina, campingplads og byen en dag realiseres, bliver det ikke noget unikt, man husker Assens for. En turistfamilie tænker sig om en ekstra gang, før den marcherer op i byen for at spise, shoppe, gå på café osv. Det er svært for børnene at lokke forældrene væk fra båden. En smuksering gør ikke turen til en børne- eller turistmagnet. Det er en selvfølgelighed, at her ser ordentligt ud. Den korteste vej fra næsset til byen er over vandet. Det er oplagt at have en havnebus i juni, juli og august, som kan fragte turister frem og tilbage efter behov. Det vil børn synes er sjovt, og det vil være noget unikt, de husker Assens på, og det er praktisk og vil måske betyde, at flere oftere vælger at tage en tur op i byen.

Alternativet Assens foreslår, at der i sommermånederne etableres en ”havnebus” med 3 stoppesteder: Næs, campingplads og by.

Som nævnt tidligere, mener vi, at det vigtige er bredden af tilbud. Et tilbud, der ikke er mange af i Danmark, er klatre- og rapellemuligheder. Sådan nogle kræver noget, der er højt og stejlt. Det har Assens. Vi har DLG-siloen, og den har lige fire naturlige baner.

Fra Jylland kan man, i godt vejr, se siloen i Assens. Gad vide, hvor langt man kan se fra toppen af siloen? Det vil i hvert fald være noget, man kan huske Assens for. Et modargument vil være, at der er fyldt med antenner på taget, og at mennesker bliver grillet af at være tæt på dem. Men man kan vel flytte dem op på en mast på tårnet. Så bliver dækningen også bedre.

Og så er der lige det med, om DLG vil lege med? Man kan jo begynde med at spørge. Hvis DLG gør sig ambitioner om at fortsætte deres lejemål, når det udløber i ’32, så vil de gerne gøre tårnet til et turistaktiv for byen, i stedet for noget vi finder os i indtil lejemålet udløber.

Alternativet Assens foreslår, at kommunen arbejder i, at DLG-siloen bliver et turistaktiv for kommunen ved at udvide anvendelsen til at inkludere udsigtsplads og klatre-/rapellevæg.