Skole

Øg skolernes virkningsgrad

Når økonomien i at drive en skole skal vurderes, ses der udelukkende på selve driften, altså antal af elever og udgifter til ledelse og lærere. Men i stedet for at skære i udgiften ved at lukke eller decimere skolen, kunne man øge virkningsgraden og dermed få mere for pengene.

Virkningsgraden øges ved at bruge skolens faciliteter bedre. Det drejer sig naturligvis først og fremmest om lokaler, der kan udnyttes som kontorhoteller for iværksættere, som atelier for kunstnere, mere musikskole, mere aftenskole osv. I det hele taget mener vi, at det er fantasiløst at lukke skoler, når man ikke først har udtømt mulighederne for at forbedre økonomien gennem at øge virkningsgraden. Det kan være, at nogle løsninger tager arbejde fra nogle andre i kommunen, men en skole er speciel, og det er vigtigere at holde skolerne åbne end at sikre kommunale arbejdspladser andre steder.

Det er især den sociale bundlinje, der gavnes af at øge virkningsgraden af skolerne. Der ødelægges ikke et stort fællesskab, hvis en skole undgår at lukke, og det giver livskvalitet til både børn og voksne, at skolen er tæt på og integreret i lokalsamfundet.

Alternativet Assens foreslår, at kommunen udtænker nye måder til at anvende ledig skolekapacitet fremfor bare at skære det væk.

Familier har selv valgt, at bosætte sig i oplandet til en lukningstruet skole, så man kan argumentere for, at det derfor er deres børn, der skal flyttes. Imidlertid må man spørge sig selv, hvad det er for en kommune, vi vil have? Vil vi skabe mere ubalance i kommunen ved at tilskynde familier til at bosætte sig i byzoner, eller vil vi erkende, at kommunen er mere land end by, og undlade at dræne de små landsbyer for menneskelig kapital? At små skoler må lukkes er ingenlunde en naturlov! Det er et spørgsmål om politisk vilje og mod (og fantasi) til at øge elevtallet eller øge skolernes virkningsgrad, så det bedre kan betale sig, at drive dem.

Assens bør ikke være en kopi af bykommuner! Vi skal se kommunens megen landlighed som en ressource i stedet for som en belastning. Vi skal styrke de små samfund, og gøre det til noget, vi er gode til. Det begynder med ikke at lukke flere skoler!

Alternativet Assens foreslår, at man forsøger at øge elevtallet på lukningstruede skoler ved at få elever til frivilligt at skifte til en mindre skole, og forstørre de små skolers optags-opland.

Det er forvaltningen og den lokale lærerkreds, der aftaler, om der skal være særlige arbejdstidsregler for lærerne i den enkelte kommune. Det er også forvaltningen[1] der i høj grad har fortolkningsretten i forhold til hvilken pædagogisk linje der satses på i kommunen. Der er ikke en ”rigtig” model for pædagogikken, så det ville være nærliggende, at lade dem der er tættest på børnene afgøre den, men på det område har forvaltningen ret vide rammer. Vi kan sætte lærerne fri, ved at lade forvaltningerne træde i baggrunden, så den ikke beskæftiger sig så meget med det faglige, men kun med det administrative. 

Tidligere var det sådan, at den enkelte skole selv kunne lave sin egen 'virksomhedsplan'. Her var det skolelederen, bestyrelsen (med forældrerepræsentanter) og det pædagogiske personale, der i fællesskab lavede en plan for skolen, den pædagogiske linje og medarbejdernes fokusområder. Det gav ledelsesrum, forældreengagement og medbestemmelse. Nu bliver skolerne i meget stor stil fjernstyret fra forvaltningen, med det resultat at skolerne bliver ensrettet - vel at mærke efter en pædagogik, som rent videnskabeligt er mildt sagt omdiskuteret.

Alternativet Assens foreslår, at forvaltningen igen lader det være op til skolerne selv, at lave rammer for undervisningen.

På skolerne bruges mange ressourcer hvert år på de nationale tests, som det pædagogiske personale ikke kan bruge, og som i øvrigt ikke er valide[2]. Lærerne og skolelederne er ikke tilstrækkeligt informeret om de nationale tests svagheder fortæller Jeppe Bundsgaard, der er professor ved DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet.

Testene er udformet efter at de skal kunne evalueres af en computer og højst må tage 45 minutter. De giver derfor overhovedet ikke et tilnærmelsesvist fyldestgørende mål for de kompetencer, som eleven bør have ifølge de faglige mål. Omvendt begynder flere og flere lærere at undervise i det, testene tester, frem for de læringsmål, som er mere komplekse og langt vigtigere.

Alternativet Assens foreslår, at vi ansøger om et forsøg som frikommune, hvor vi dropper de nationale tests og afløser dem med den evaluering der i forvejen foregår på skolerne.

Skoleloven åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forkorte skoledagen for, og sætte en ekstra lærer på klasser med helt særlige behov. Men selvom lærere søger om brug af §16b til klasser, der har behov for det, er tendensen, at byrådet afviser det. Når lærere søger har de pædagogiske motiver. Når byrådet afviser (som regel på skolelederens opfordring) er det med økonomiske motiver. Pædagogik overfor økonomi. Og at økonomien som regel vinder, er egentlig fint i tråd med Assens Kommunes generelle ambition om at være dårligst på skoleområdet. Så vi skal egentlig spørge os selv, om det i det lange løb er en besparelse, at give de opvoksende generationer en dårlig oplevelse med skolegang og en lav faglig viden? At benytte §16b kan være den sidste mulighed for at redde en klasse, inden den tabes som følge af den i forvejen ringe prioritering.

Alternativet Assens foreslår, at ansøgninger om brug af § 16b som udgangspunkt imødekommes.

God planlægning er en forudsætning for gode løsninger! Man havde ikke en godt gennemarbejdet plan for skoleområdet, og derfor fik vi en dårlig løsning med skolelukninger efteråret 2016. Blot fordi man er uenige om løsningen, behøver man ikke at stikke hovedet ned i et hul, for ikke at se problemerne i øjnene. Før eller siden tvinges man til at tage hovedet op når man overrumples af budgettet, og så laver man forhastede og uintelligente løsninger fordi man ikke for længe siden har forudset situationen og lavet en plan.

For at undgå flere dårlige løsninger, skal der lægges en udviklingsplan for skolen for en længere periode.

Alternativet Assens foreslår, at der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for skoleområdet, dækkende 5-7 år.

Som nævnt i indledningen til dette udspil, er Assens Kommune ikke spor tjent med en lav kvalitet af grunduddannelsen. Det er noget kommunen gør klogt i at prioritere højt, men for at det ikke blive hovedløs manipuleren med tal i budgettet, foreslår vi, at forvaltningen sættes i arbejde med at lave et katalog over ideer til højnelsen af kvaliteten i folkeskolen og deres konsekvenser såvel økonomisk som resultatmæssigt. Det kunne være ideer som sænkning af klassekvotient og reduktion af lærerens tid i klasselokalet så de får mere tid til relationssarbejdet og forberedelse. Men for at kunne prioritere de rigtige tiltag, bliver forvaltningen også nødt til at kortlægge kvaliteten nu. Og det er ikke kun med hensyn til det faglige niveau. Der skal også måles på sociale kompetencer, udvikling af kreative færdigheder, lyst til videreuddannelse osv.

Alternativet Assens foreslår, at forvaltningen udarbejder et katalog over ideer til højnelse af folkeskolens kvalitet og en kortlægning af kvaliteten nu.

Assens Kommune har ingen videregående uddannelser. Det er med til at cementere kommunens position i Udkantsdanmark. Det er oplagt at udnytte Christiansborgs lyst til at fordele statslige arbejdspladser ud over landet til at få en videregående uddannelse til Assens. Man kan også undre sig over, at University College Lillebælt (UCL) har campus’er i Odense, Jelling og Vejle, der som bekendt ikke har noget med Lillebælt at gøre, mens Assens ikke har et campus. Det skal ikke lyde som et grædekor, men det ville pynte Assens Kommune med en videregående uddannelsesinstitution. UCL har uddannelser inden for velfærd, og det ville jo være helt i tråd med satsningen på velfærdsteknologi, at få uddannelsen til f.eks. ergoterapeut til kommunen. Måske kan man også udvikle nye uddannelser, f.eks. velfærdstekniker som en krydsning af en ergoterapeut og en ingeniør.

Alternativet Assens foreslår, at kommunen arbejder målrettet på at få en filial af University College Lillebælt til Assens Kommune.