Natur & miljø

Indledning

Øverst på Alternativets dagsorden er miljømæssig bæredygtighed. Vi skal ganske enkelt ikke belaste jorden, med at vi er her. Vi er ikke hellige, i den forstand at vi bilder os ind, at vi skal leve af insekter og lave tøj af flettede bregneblade næste år. Men vi erkender, at vi bliver nødt til at ændre vores adfærd, så vi ikke bruger af jorden, men lever sammen med jorden. Vores forbrug af ressourcer skal blive mindre og mindre og vores udledning af CO₂ skal blive mindre og mindre og vores biodiversitet skal blive større og større. Vi støtter således tiltag, der flytter os i en grønnere retning. Og det gælder på alle niveauer. Vi vil gerne gøre naturforståelse til en integreret del af vores opdragelse af børn, og vi vil gerne eksperimentere med nye, grønnere måder at gøre tingene på.

Det er ikke nogen hemmelighed, at økologi er et nøgleord for os. Det betyder ikke, at vi vil tvinge nogen landmænd til at omstille konventionel drift til økologisk. Men vi vil gøre alt, for at landmændene selv vælger økologisk produktion, hvad enten det skal skyldes moralske eller økonomiske motiver. Det skal ganske enkelt være det mest attraktive!

Overskrifterne for forslagene i dette udspil er:

·         Naturcenter på hovedøen

·         Skovhave og permakultur i Lundagerskoven

·         Mere intelligent bus-alternativ

·         Hjælp til bæredygtig omstilling

·         Lokale indkøbsaftaler

·         Økologi i kommunale køkkener

Naturcenter på hovedøen

Stort set alle børn i Assens Kommune har på et eller andet tidspunkt været på lejrskole på naturskolen på Bågø, med dertil hørende naturformidling. Det er selvfølgelig en vigtig oplevelse for dem, og bare det, at de skal ud at opholde sig på øen, gør, at øen senere måske fylder lidt mere i deres bevidsthed. Men naturskolens beliggenhed gør også, at den svært lader sig integrere i undervisning og pasning, så natur kunne blive en del af kommunens fingeraftryk på de fremtidige generationer. Havde kommunen et naturcenter på hovedøen, kunne en naturformidler nemmere tage på formiddagsudflugt med en børnehavestue et par timer, og snakke myretuer, egerngnav, uglegylp, musehuller osv. - hvis man da ellers kan finde en skov, hvor man må gå uden for stierne. Eller naturformidleren kunne være med en skoleklasse nede at fiske smådyr i et vandhul og i det hele taget gøre naturforståelse meget mere forankret og integreret, end det man opnår med en uges koncentreret naturlejrskole i tredje klasse.

Men tilbage til det med at måtte gå på opdagelse i skoven… Kommunen har planlagt anlæggelsen af 60.000 kvadratmeter skov ved Lundager til beskyttelse af drikkevand. Ville det ikke være snedigt at etablere et naturformidlingscenter i tilknytning til den? Hvis økonomien afskrækker, kunne man jo tænke i selvejende institution. Dele af skoven kunne også etableres som “testcenter” for skovhave og permakultur, evt. tilknyttet naturcenteret og dets vejledere.

Et forbillede kunne være Ishøj Naturcenter[1], der arbejder målrettet med at integrere naturen i hele et barns institutionsliv. Er man endnu mere ambitiøs, kombinerer man Ishøjs formidling med Randers Kommunes Naturcenters[2] faciliteter.

Alternativet Assens foreslår, at der etableres et naturcenter i tilknytning til Lundagerskoven.

En skovhave er et stykke skov med planter, der har spiseligt afkast (f.eks. frugttræer, nøddetræer og buske, brombær, jordbær osv.) Borgere kan – naturligvis mod en vis betaling – høste skovhavens produktion. På Alternativets bundlinjer slår det igennem på alle tre. Økologisk dyrkede, CO2-reducerende fødevarer med et minimum af emballage og fragt giver et stort plus på den grønne bundlinje. Rekreativ aktivitet i et grønt område vi er fælles om, giver plus på den sociale bundlinje, og alle fødevarer der ikke importeres fra Odenses forretninger giver et lille plus på den økonomiske bundlinje. Dertil skal lægges attraktionsværdien. Det er ikke almindeligt med skovhaver i dansk skov, så forsøg med det i Lundagerskoven kan tiltrække nysgerrige kommuner og lækkersultne turister og i øvrigt markere kommunen som en miljøkommune.

Permakultur er et princip for bæredygtig dyrkning, hvor man baserer dyrkningen på flerårige planter og variation i arter, med henblik på at dyrkningen ikke skal forringe biodiversiteten eller udpine jorden, så der skal kunstgødes hvert andet øjeblik. Det er økologisk dyrkning, hvor der tages hensyn til jorden, fauna og flora. Permakultur har flere fordele frem for traditionel industriel dyrkning, blandt andet et væsentlig højere udbytte. Men den viden skal udbredes. Landmændene skal se det med deres egne øjne, og der er behov for at eksperimentere og udvikle princippet. Derfor er det oplagt at lave forsøg med permakultur i tilknytning til Lundagerskoven og naturcenteret. Det vil også harmonere godt med omstilling af kommunens landbrug til økologisk drift, og det giver god mening i forhold til at være miljøkommune.

Alternativet Assens foreslår, at der etableres forsøg med skovhave og permakultur i eller i tilknytning til Lundagerskoven.

Den kollektive trafik i kommunen varetages – for størstedelens vedkommende – af teletaxa. Ordningen hvor man med en opringning kan få en taxa dør til dør for det samme, som en busbillet koster. Der er nogen, der har regnet på det, og er kommet frem til, at det er billigere med teletaxa end med busser. Men det er kun på den økonomiske bundlinje! På den grønne bundlinje er det et kæmpe minus, og på den sociale bundlinje er det i hvert fald ikke et plus.

Måske er tiden kommet til at tænke i alternativer? Foreligger der nøjagtige data om kørselsbehovet, altså hvorfra og hvortil? Kan organiseret samkørsel dække noget af behovet? Kan kørsel i faste ruter med minibusser dække noget af behovet? Vil anlæg af flere cykelstier fjerne noget af behovet?

Alternativet Assens forslår, at den kollektive trafik i kommunen nytænkes.

Kommunen skal tilbyde hjælp til omstilling af landbrugsdriften til økologi. Der tænkes specifikt en økologikonsulent i erhvervscenteret. Lidt ligesom man har rygestopkonsulenter. Hjælpen kan bestå af

·         Overblik over, hvad der skal til

·         Overblik over love, regler og godkendelser

·         Hjælp til at finde afsætningsmuligheder

·         Beregning af de økonomiske konsekvenser, herunder støttemuligheder

Konsulenten skal også sælge sig selv, altså advokere for, og proaktivt drive, den grønne omstilling ved at informere om mulighederne. Konsulenten skal også informere om grønnere alternativer til de kemikalier landbruget benytter.

Alternativet Assens foreslår ansættelsen af en økologikonsulent i Udvikling Assens.

I det hele taget er det underligt, at Assens Kommune, som miljøkommune, ikke allerede har sådan en.

Der er to store plusser ved at kommunen handler lokalt, frem for at jagte besparelser ved at handle billigere rundt omkring i landet:

·         Lokale indkøbsaftaler giver mindre fragt, hvilket er et plus på det grønne regnskab.

·         Lokale indkøbsaftaler er godt for lokalt erhverv. Og pengene bliver i kommunen. Gad vide om en 25 øre mere pr. toiletrulle ikke ender med at komme tilbage i kommunekassen som skatter? Vi kalder det boomerangpenge.

Alternativet Assens foreslår, at kommunens indkøbsaftaler i videst muligt omfang laves med lokale leverandører.

Der er efterhånden ingen, der stadig er i tvivl om, at det er skidt for både miljø og mennesker med fødevarer, der er produceret intensivt. Det er mest bæredygtigt og sundest at spise økologisk producerede fødevarer. Alligevel er kommunens køkkener ikke økologiske. Det må skyldes en misforståelse af, at det er for omkostningstungt. Økologisk Landsforening har imidlertid vist, hvordan kommuner kan omlægge til 60% økologi uden at ændre budgettet[3]. Vil man gå hele vejen, kræver det naturligvis lidt investering, men 60% ville være en god begyndelse og et tegn på vilje.

Alternativet Assens foreslår, at kommunen som princip kun bruger økologiske råvarer i kommunale køkkener.